• Personlighedsforstyrrelser
• |
• Dyssocial personlighed
• |
• Typer af personlighedsforstyrrelse
• |
• Skizotypi
• |
• Borderlinepersonlighed
• |
• Forklaringsforsøg
• |
• Narcissisme
• |
• Behandling

De psykiske lidelser og problemer, der er omtalt i dette afsnit, drejer sig om, hvorledes et menneske i dagligdagen føler, tænker og handler. Personligheden er et bredt begreb, som betegner, hvordan vi "er" som mennesker.

Alle mennesker har en personlighed og føler, tænker og handler forskelligt. De typer af forstyrret eller afvigende personlighed, som omtales som et psykisk problem i dette afsnit, er nogle ekstreme varianter. Mange af de træk, som nævnes, vil forekomme bredt hos mange mennesker uden at udgøre et problem. Når personligheden bliver et problem, skyldes det, at trækkene er meget udtalte, og der samti­dig forekommer flere af dem. Dette medfører, at der er helt glidende overgange fra mennesker, som meget åbenbart fremtræder med en psykisk problemgivende personlighed til mennesker, hvor personligheden er uproblematisk for både dem selv og andre.

Man talte tidligere om  karakterneurotiske og psykopatiske personligheder som nogle hovedgrupper. De samme personlighedstyper eksisterer stadigvæk, men beskrives nu ud fra deres karakteristiske træk, uden at de kobles sammen med fx neurosebegrebet. Dette forhindrer ikke, at man fortsat kan forstå og forklare opståen af et menneskes personlighed ud fra psykologiske teorier både fra indlæringspsykologien og den psykodynamiske personlighedsteori.



De beskrevne personlighedsforstyrrelser er typebeskrivelser, som ses med en vis regelmæssighed. Der er imidlertid mange mennesker, som har en personlighed, der giver både dem selv og andre problemer, uden at de kan karakteriseres med én personlighedsbetegnelse. Der er således mennesker, som har en personlighedsforstyrrelse med træk fra flere af de typiske forstyrrelser.

Beskrivelsen af afvigende eller forstyrrede personligheder er nok det mest følsomme og kontroversielle område inden for psykiatrisk diagnostisering. Mange vil spørge, hvorfor nogle mennesker skal hæfte etiketter på andre menneskers personlighed. Man må holde fast i, at det sker for at hjælpe de pågældende mennesker. Når de søger hjælp, vil man, når man har kendskab til personlighedsforstyrrelser, bedre være i stand til at hjælpe dem med de problemer, som de får og somme tider giver deres omgivelser. Mennesker som ikke søger hjælp får ingen psykiatrisk vurdering og får således heller ikke nogen diagnose.

Personlighedsforstyrrelserne grundlægges/viser sig som regel allerede i barndommen, og i hvert fald hos teenagere og unge voksne. De følger som regel personen livet ud, selv om det er muligt at modificere dem med forskellige former for psykoterapi. I visse tilfælde kan en personlighedsforstyrrelse opstå i voksenalderen på grund af ekstreme eller langvarige belastninger.

Man kunne overveje at definere særlige plusvarianter af personlighedstyper, men da sådanne per definition ikke ville give den pågældende nogen problemer, ligger dette uden for psykiatriens område.

Forstyrrelserne viser sig inden for personens holdninger, hans følelsesliv, den måde han får sine behov tilfredsstillet på, relaterer sig til andre mennesker og styrer sine impulser. Det ligger i det sagte, at disse måder giver ham selv og omgivelserne alvorligere problemer.