- Personlighedsforstyrrelser
- |
- Dyssocial personlighed
- |
- Typer af personlighedsforstyrrelse
- |
- Skizotypi
- |
- Borderlinepersonlighed
- |
- Forklaringsforsøg
- |
- Narcissisme
- |
- Behandling
Én personlighedsforstyrrelse er den paranoide personlighed. Sådanne mennesker er overfølsomme over for andre menneskers reaktion, er mistroiske, tror alle bemærkninger, specielt negative, er møntet på dem og er fjendtlige og retshaveriske. De kan nemt se sammensværgelser omkring sig. De mener, de har rettigheder frem for andre, kan føle sig hævet over andre, men kan samtidig nemt føle jalousi. Der er således ikke tale om nogen harmonisk følelse af højt selværd.
Det er umiddelbart indlysende, hvordan sådanne mennesker kan få mange problemer i tilværelsen og kan føle behov for hjælp til at tackle disse. Man kan også se, at beskrivelsen på nogle måder minder om den psykiske lidelse, som kaldes en paranoid sindssygdom, men ved personlighedsforstyrrelsen er der ikke tale om, at personen fuldstændig taber kontakten med virkeligheden. Han kan nok føle, at "alle mennesker er efter ham", men ikke at han reelt forfølges af kendte eller ukendte magter. På den anden side er det nemt at forstå, hvis en sådan person på et tidspunkt under stor belastning eller svækkelse udvikler en egentlig paranoid psykose.
En anden personlighedsforstyrrelse er den skizoide. Den er karakterseret ved, at personen trækker sig fra kontakt med andre, især følelsesmæssig kontakt, beskæftiger sig meget med sine egne fantasier og forekommer uinteresseret og glædesløs. Han er ikke meget interesseret i andre mennesker og andre menneskers reaktioner og har heller ikke nogen særlig seksuel interesse. Han kan leve som en ensom særling. Det er tydeligt, at der i denne beskrivelse er en vis lighed med sygdommen skizofreni.
Emotionelt ustabile personligheder handler kraftigt og impulsivt, er humørsvingende og lunefulde. De kan være stridbare og reagere voldsomt. En særlig variant heraf er mennesker med en borderline personlighed, som føler sig udtalt usikre på deres egen identitet, oplever meningsløshed med tilværelsen, ikke kan danne varige relationer til andre og har tendens til selvdestruktive handlinger.
Dyssocial kaldes en personlighed, som udviser ligegyldighed over for andre menneskers følelser og velfærd, bryder mod sociale normer og er uden medfølelse for andre. Der kan være vanskeligheder med at beherske impulser, således at personen let bliver frustreret og reagerer voldeligt. Den pågældende har vanskeligheder ved at se egne fejl og tendens til at give andre og omgivelserne skylden for de mange problemer, som en sådan personlighed ikke kan undgå at medføre. Selv om personen kan foretage sig ting, som går alvorligt ud over andre mennesker, er der ringe tilbøjelighed til skyldfølelse. Som for andre personlighedshedsforstyrrelser er den ret stabil, og på trods af at personen kan opleve mange problemer, vil han som regel ikke være tilbøjelig eller i stand til at vise den regelmæssighed, som fx psykoterapi kræver. Straf, som den pågældende nemt kan komme ud for, vil som regel ikke ændre personligheden. Det er typisk en sådan personlighedsstruktur, som man tidligere kaldte psykopati.(Se også længere nede).
Til start
En personlighed af en helt anden type er den ængstelige. Personen føler sig som navnet siger, ængstelig, usikker, har ofte mindreværdsfølelse og er utilfreds og frygtsom i andres samvær. Der er samtidig en stor tilbøjelighed til at stræbe efter andres accept og anerkendelse. Får personen den ikke, bliver han nemt såret og føler sig afvist. Han vil ofte afholde sig fra mange aktiviteter af frygt for at møde afvisninger eller for at komme til skade. Dette er et typisk eksempel på de personlighedsafvigelser, som man tidligere kaldte karakterneurotiske. Det er nemt at forstå, at ængstelige mennesker kan blive plaget af angstsymptomer.
En anden personlighedsforstyrrelse er den histrioniske, som tidligere blev kaldt en hysterisk karakterneurose. Sådanne personer er overfladisk følelsesbetonede med kraftige humørsvingninger, kan være dramatiske eller teatralske. De er meget selvoptagne og har liden følsomhed over for andre mennesker, er forfængelige og søger ofte ekstreme oplevelser for at udfylde deres tilværelse.
Den tvangsprægede personlighed har tendens til perfektionisme, er meget ordentlig, samvittighedsfuld, kontrollerende og pedantisk. Personen har ofte et meget påholdende forhold til penge. Han føler indre usikkerhed, er bange for at gøre noget forkert og er oversamvittighedsfuld i sine handlinger. Hvis de mange bekymringer udvikler sig til tanker, som den pågældende ikke kan frigøre sig fra, eller handlinger, som han må udføre, er der udviklet en egentlig tvangstilstand.
En anden personlighedsforstyrrelse er den dependente. En sådan person er svært afhængig af andre mennesker, kan ikke selv træffe beslutninger og føler sig ofte hjælpeløs og forladt. Han lader sig nemt lede og forlede af andre.
Man har forsøgt at beskrive andre personlighedstyper, men de her nævnte er de, som er optaget i den officielle diagnoseliste. Man vil nok efterhånden beskrive nogle flere, men som nævnt vil der altid være mange mennesker, som, selv om de har en personlighed, der giver dem problemer, ikke kan indpasses i nogen kategori, fordi de har træk fra flere forskellige. En personlighedsforstyrrelse, som man siger er hyppig i vore dage, er den såkaldte narcissistiske, karakteriseret ved stor selvoptagenhed, usikkerhed på egen identitet og svingen mellem høj og lav selvværdsfølelse. Den er ikke beskrevet med en præcision, så den er blevet optaget i diagnoselisten.
Det er vigtigt at huske, at alle mennesker vil kunne finde træk i de givne beskrivelser, som passer på dem selv. Dette er ikke udtryk for en personlighedsforstyrrelse, men udtryk for at vi alle har en personlighed med hver sine træk.


