- Personlighedsstruktur
- |
- Strukturmodellen
- |
- Personlighedsstruktur og psykisk lidelse
- |
- Psykisk lidelse
- |
- Behandling
Når man rammes af en psykisk lidelse er det, er det på grund af at Jeg'et ikke fungerer tilfredsstillende. Det betyder, at vi bliver mindre i stand til at forholde os realistisk til de situationer vi kommer i. Vi får sværere ved at håndtere de følelser, der opstår. Jeg'et sorterer og bearbejder indtryk fra omverden og vores reaktioner fra Over-Jeg'et og Det'et. Når Jeg'et ikke fungerer tilfredsstillende bliver vi i større grad underlagt impulser og "tanker" fra Over-Jeg'et og Det'et.
Ved nervøse forstyrrelser og depression er det især Over-Jeg'et der kommer til at dominere ens tilstand. Jeg'et er ikke i stand til på vanlig vis af finde de personlige løsninger når der opstår konflikt mellem drift og moral. F.eks. kan man blive vred på grund af uoverensstemmelse med sin samlever, og vise sin aggression i stedet for at søge en løsning af uoverensstemmelsen, og herefter få det dårligt, fordi man har vist sin vrede og såret sin modpart. Hvis man ikke er istand til at løse den ny-opståede konflikt, kan ens tilstand blive yderligere forværret (dårlig samvittighed, moralske skrupler). Man bliver deprimeret over en handling man begik for lang tid siden, Jeg'et er ikke i stand til bearbejde "fejltrinnet" med de normale forsvarsmekanismer (fortrængning, rationalisering, sublimering m.fl.) f.eks. at man tævede sin lille bror.
Ved psykotiske tilstande er det især Det'et der kommer til at dominere ens tilstand. Jeg'et kan ikke kontrollere ens tankestrøm (se ved mani), Jeg'et kan ikke bearbejde ens tanker, følelser og drifter (ses ved psykotiske tilstande, skizofreni, mani o.a.). Ofte har vi modsatrettede følelser (ambivalens) overfor det vi oplever. Normalt regulerer Jeg'et denne ambivalens, uden at vi opdager det (det foregår ubevidst). I psykosen kan man blive helt lammet handlingsmæssigt og forpint følelsesmæssigt af ambivalens. Man kan således være stærkt tiltrukket af en person og på samme tid føle stærk afsky for samme. Man kan have svært ved at tale for uanset hvilken hvad man siger mener man også det modsatte.
Når jeg'et ikke fungerer, kan man ikke finde ud af hvad man helst vil og man kan heller ikke finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert. Ens adfærd og tanker bliver meget impulspræget og mister det realistiske præg.
Det kan også gå den modsatte vej, at man fuldstændig opslugt af en tanke og når Jeg'et ikke fungerer tilfredsstillende kan det ikke moderere, det personen er optaget af. Det kender vi fra "hverdagen": Forelskelse bliver kaldt en form for sindssyge, fordi man mister proportionerne, "Kærlighed gør blind", man tillægger den elskede evner og andet som der ikke er bevis for. Denne sygelige optagethed kendes ved f.eks. anoreksi, paranoia, storhedsvanvid, religionsforrykthed.


