Der har i århundreder været en tredeling af menneskets personlighed mellem drifterne, fornuften og samvittigheden. Denne opdeling er videreført og udbygget således at der ikke kun er tale om en opdeling men også om en forståelse af samspillet mellem de tre strukturer mhp følelser, drifter og tanker.

Freud benævnte de tre del-strukturer: Det’et, Jeg’et og Over-Jeg’et.

Freuds strukturmodel:

Det’et er menneskets basis, her har følelserne til huse, drifterne udspringer fra Det’et (såvel de aggressive som seksualdrifterne). Følelser og tanker er et kaos og synes ikke at følge regler, tidsforståelse mm som vi ellers benytter os af.

Jeg’et er den del af vores personlighed vi normalt identificerer os med. Her er der regler og retningslinjer, her orden og logikken samt tidfornemmelse bestemmer.

Jeg’et holder sammen på hele personligheden, den søger at tilgodese vores behov som kommer fra Det’et, eventuelt omformulere eller udsætte behovet til det er praktisk muligt. Jeg’et er vor realitetsværktøj, som sikrer at de psykiske behov tilgodeses i en fysisk verden. Men Jeg’et skal også tilgodese Overjeg’ets krav til ens adfærd. Jeg’et skal således til tider tilgodese personligheden behov udfra modsatrettede interesser. Dette kan medføre angst, for eksempel i forbindelse med uacceptable følelser/drifter. Jeg’et nødsages til at benytte sig af psykologiske forsvarsmekanismer (der foregår ubevidst) f.eks fortrængning (se forrige uges emne: Psykologiske forsvarmekanismer).

Over-Jeg’et er hurtigt sagt ”moralens vogter”, Denne struktur ”fortæller” os om det vi gør er godt eller ondt, rigtigt eller forkert. Gør vi noget som vores Over-Jeg ikke ”synes om”, får vi dårlig samvittighed (uanset om det i virkeligheden er godt). Nogle menneskers adfærd er i al for stor udstrækning styret af et dominerende Over-Jeg, så de slet ikke får tilgodeset deres egne behov (fra Det’et).

Samspillet mellem de tre strukturer er til tider vanskelig at forstå, den er tit ulogisk. Det der foregår i personligheden styres af bevidste og ubevidste dele i personligheden. Personligheden kan simplificeret deles op i tre dele Bevidst, Førbevidst og Ubevidst.

I den bevidste del af personligheden findes de tanker og følelser som vi i en given situation er optaget af.

Den førbevidste del af personligheden rummer forskellige oplevelser og minder, som nærmest er lagret i hukommelsen (som på en harddisk), og som kan genkaldes (f.eks. man erindrer en juleaften).

Den ubevidste del af personligheden indeholder følelser og drifter, som konstant påvirker personligheden og har stor betydning for vor reaktionsmønster. Men vi er ikke vidende om at det foregår, fordi vi ikke ved at vi har de drifter eller følelser. Måske har følelserne været bevidste engang, men nu er de fortrængt, og vi tror at de er væk.

Jeg’et har personlighedens værktøj til at bearbejde konflikter, ønsker, drifter, smerte, og Jeg’et arbejder mod en løsning udfra de vilkår personligheden giver, og effektuerer behov mv. Men Jeg’et må også beskytte mod uacceptable impulser, hertil benyttes forsvarsmekanismer. Jeg’et forsvarsmekanismer er svækkede i forbindelse med stress, søvn og sindslidelser. Derfor har drømmetydning altid haft psykoterapeuters store interesse mhp behandle det ubevidstes indflydelse på vor livsførelse, fordi vi i drømmene kommer i kontakt med vort fortrængte følelser mm.