I begyndelsen af 1700-tallet argumenterede læger i England for, at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. I midten af 1700-tallet blev St. Luke's Hospital oprettet i London, og en engelsk læge skrev en psykiatrisk lærebog. Han lagde både vægt på en biologisk synsvinkel sygdomsprocesser i hjernen, og på mulighederne for at påvirke lidelserne ved psykosociale metoder. Disse metoder drejede sig om genopdragelse af patienterne, den såkaldte moralske behandling. Denne behandling bredte sig ud over Europa og gav i nogle tilfælde anledning til meget kraftige ”opdragelsesmæssige” foranstaltninger. De fysiske opdragelses eller afstraffelsesmetoder kunne udvikle sig, så de i vore dage ville blive sammenlignet med tortur. I Frankrig har lægen Philippe Pinel fået ry for at bedre forholdene for de psykisk syge han "løste dem af deres lænker". Omkring år 1800 blev forholdene noget bedre i Frankrig for de psykisk syge på grund af lovgivning omkring deres fysiske forhold.

I det 19. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande, bl.a. på grund af kritik af flere dødsfald. En anden grund var imidlertid, at opfattelsen af psykiske lidelser som udtryk for organiske hjerneprocesser vandt frem. Den totusinde år gamle teori om af forstyrrelse i legemsvæskerne var en apparatfejlmodel, og i 1800-tallet begyndte man igen at søge forklaringen i biologiske forstyrrelser. Man fandt ud af, at en dengang udbredt sindssygdom som følge af syfilis var forbundet med betændelsesforandringer i hjernen. Man inddrog også arvelige faktorers betydning.

Den franske filosof August Comte (1798-1857) udviklede tanker, som er baggrund for positivismen. Forklaringen på fænomenerne skulle ikke hvile på spekulationer, men på observationer af den rent faktiske fysiske og biologiske virkelighed. Denne opfattelse bredte sig i slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede ud over Europa. Ét af resultaterne heraf var den tyske psykiater Kraepelin's (1855-1926) ob­servation af det forskellige forløb hos mennesker med sindslidelser. Hans observationer gav anledning til opdelingen i de to antalsmæssigt betydningsfulde sindssygdomme, som vi kender i dag skizofreni og maniodepressiv psyko­se (affektiv lidelse).

HTML Hit Counters