Nogle former for åndssvaghed vides at hænge sammen med bestemte genetiske forstyrrelser, nogle med beskadigelser af hjernen i barndommen. Nogle former udvikler sig, uden at man kender baggrunden for dem. Der kan måske være tale om en arvelighed, som skyldes samtidig tilstedeværelse af flere gener, som kommer fra hver af forældrene, uden at de har slået igennem hos nogen af dem.

Der er ingen tvivl om, at et dårligt og lidet stimulerende miljø i barndommen kan fremkalde forsinket udvikling, ligesom et særlig godt miljø kan give en ekstra positiv udvikling. En særlig indsats over for mennesker med åndssvaghed kan udvikle dem mere, end hvis de ikke får denne påvirkning, men i overvejende grad er ånds­svaghed varig og kan ikke helbredes.

HTML Hit Counters