Ved psykisk udviklingshæmning, også kaldet mental retardering, er der en mangelfuld udvikling af evnerne, specielt de intellektuelle. Der er nedsat evne til at lære sproglige, motoriske, tankemæssige og sociale færdigheder. Man inddeler efter, hvor alvorlig en udviklings­hæmning, der er tale om, og kan operere med intelligenskvotienter, som inddelingsgrundlag. Det er tal, som fremkommer ud fra nogle specielle prøver intelligenstests. Ud fra disse tests har man erfaring for, hvad det pågældende menneske magter. Der kan være tale om ganske lette handicaps, som tillader en næsten normal tilværelse, og så svære handicaps at den pågældende må passes døgnet rundt for at overleve. Man taler om psykisk udviklingshæmning, når den opstår i barndommen eller findes fra fødslen, og om demens, når man som voksen mister sine åndsevner.

HTML Hit Counters