Der vil her i overvejende grad være tale om behandling, som tilstræber at ændre misbrugsadfærden. Det drejer sig altså om i samarbejde med den enkelte, at ændre den måde hvorpå han føler, tænker og handler. De metoder som anvendes er psykoterapeutiske og socialpædagogiske. Derudover kan anvendes forskellige former for medicin, som omtales i afsnittet Medikamentel behandling.

Der vil her i overvejende grad være tale om behandling, som tilstræber at ændre misbrugsadfærden. Det drejer sig altså om i samarbejde med den enkelte, at ændre den måde hvorpå han føler, tænker og handler. De metoder som anvendes er psykoterapeutiske og socialpædagogiske. Derudover kan anvendes forskellige former for medicin, som omtales i afsnittet Medikamentel behandling.
Psykosocial behandling bygger på et samarbejde mellem en eller flere behandlere og den eller de, som har misbrugsproblemerne. Der anvendes særlige psykologiske og pædagogiske metoder, der som basis har en samarbejdsalliance (terapeutisk alliance). Der findes mange forskellige både psykoterapeutiske og pædagogiske metoder. Ligeledes kan hjælpen organiseres på mange forskellige måder. Skal behandlingen have effekt, skal den være langvarig (ofte årelang) og må således som regel foregå ambulant. Der kan dog indimellem være tale om døgnophold i kortere eller længere perioder.

Det er en forudsætning, at den, som søger behandling, er motiveret. Det vil blot sige et ønske om at få hjælp til at ændre sin misbrugsadfærd. Dette har alle selvfølgelig, i det øjeblik de søger behandlingen, men problemet er at opretholde motivationen i den (årelange) periode, som er nødvendig. Når problemerne er kommet lidt på afstand, sker det ofte, at "motivationen" for stofindtagelse vokser og overstiger behandlingsmotivationen, således at behandlingen afbrydes. Man må således være indstillet på, at et behandlingsforløb hele tiden afbrydes af tilbagefald. Det bør ikke forhindre, at behandlingen genoptages, når motivationen for dette igen overvejer. Tidligere mente man, at tilbagefald til misbrug viste, at den pågældende ikke var motiveret. Nu opfatter man tilbagefald som en naturlig del af en forandringsproces.

Det er vigtigt, at gøre sig klart hvad målsætningen er. Tidligere var målet som regel var total stof- eller alkoholfrihed, i dag er målet mere individuelt tilpasset. Specielt i forbindelse med alkoholbehandling vil man sommetider stræbe mod en vis begrænset indtagelse (kontrolprincippet) eller stile mod at begrænse tilbagefaldene (relapse prevention). De samme principper kan anvendes for andre stoffer, med de begrænsninger som deres ulovlighed sætter.

I nogle tilfælde forløber behandlingen samtidig med, at den pågældende får en tildeling af et misbrugsstof f.eks. Metadon.

Selve terapiformerne adskiller sig ikke principielt fra de former for terapi og pædagogik, som man anvender i forbindelse med andre former for psykiske lidelser. De er omtalt i afsnittet Samtalebehandling.

Når det drejer sig om meget unge mennesker eller mennesker, hvis naturlige "opdragelse" har været mangelfuld, anvendes i nogle tilfælde familiepleje. Der er ofte tale om såkaldt professionel familiepleje, det vil sige længerevarende ophold hos en familie, som har særlige pædagogiske og psykologiske forudsætninger for at give psykosocial behandling. Der er således tale om at hjælpe den pågældende til at udvikle sin personlighed og sin adfærd, dels ved professionelle metoder og dels ved opdragelse under almindelige familiemæssige forhold.

I nogle tilfælde anvendes længerevarende institutionsbehandling. Der kan være tale om såkaldt "terapeutiske samfund", der er også her tale om en socialisering med anvendelse af pædagogiske og psykologiske principper, igen med henblik på at ændre den måde hvorpå det pågældende mennesker føler, tænker og handler.
Både ambulant og institutionsbehandling kan hvile på mange forskellige pædagogiske, psykologiske og biologiske principper. Både indenfor alkohol- og stofmisbrug har den såkaldte "Minnesotamodel" og "Minnesotainstitutionerne" bredt sig. De anvender psykologiske og pædagogiske behandlingsprincipper (varierende fra institution til institution), samtidig med at de betoner, at misbrug er en biologisk betinget lidelse. De har desuden en religiøs eller åndelig dimension, således at den enkelte kan støtte sig til en højere magt for at komme ud af sit misbrug. Dette har sin baggrund i en følelse af magtesløshed. De anbefaler efterbehandling i selvhjælpsgrupper med samme filosofi, de såkaldte AA (Anonyme Alkoholikere) eller AN (Anonyme Narkomaner).2000-03-12