Body Dysmorphic Disorder | Psykosomatik 1

I USA er dette en lidelse, som registreres mere selvstændigt end i WHO`s og dermed Danmarks diagnoseliste. Lidelsen regnes i Danmark til en form for hypokondri (se dette). Det er en lidelse, som har været beskrevet indenfor psykiatrien i mere end hundrede år. Oversat betyder det noget i retning af Legemsmisdannelseslidelse (body = legeme og disorder = lidelse). Patienten oplever alvorlig bekymring, angst eller depression, pga. at han mener, at han har en kropslig misdannelse. Der kan også være tale om en lille afvigelse, som tillægges en betydning, som er helt urimelig.

Det er vanskeligt at sige, hvor hyppig lidelsen er. Det skyldes, at det er udbredt at være utilfreds med sit udseende, og at det er vanskeligt at afgrænse, hvornår denne utilfredshed antager en sygelig karakter. Blandt unge mennesker er mere end 50% optaget af og utilfreds med en særlig del af deres udseende. For 25% vedkommende giver dette dem anledning til nogen bekymring (uden at der er tale om en sygdom). De mennesker, det drejer sig om, søger, hvis de ønsker hjælp i sundhedssystemet, en plastikkirurg, hudlæge eller anden kropslig specialist. Man har undersøgt de mennesker, som søgte hjælp i en plastikkirurgisk klinik, og fundet, at 2% havde symptomer, som svarede til diagnosen. Lidelsen er mest hyppig blandt unge og lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Der er ofte samtidig andre psykiske lidelser som egentlig angst- eller depressionslidelse. Hos nogle har der været en sindssygdom.

Der er ikke sikker viden om, hvad lidelsen skyldes. Den er påvirkelig af kulturelle forhold, som det herskende skønhedsideal og den betydning samfundet lægger i udseende. Ifølge psykoanalytisk teori er der tale om, at en følelsesmæssig (seksuel) konflikt er blevet forskudt til en del af kroppen, som ikke har nogen åbenbar seksuel symbolværdi.

For at stille diagnosen skal der være tale om en overdreven optagethed af udseendet. Symptomerne skal volde den pågældende alvorlig bekymring eller hæmme hans funktion i arbejds- eller privatlivet. Den del af udseendet som der hyppigst er tale om er: Håret, næsen, huden, øjnene eller ansigtet. Alle dele af kroppen kan være emnet, og sommetider skifter bekymringen fra et emne til et andet. Personen kan opleve, at alle mennesker stirrer på ”defekten”. Dette kan alvorligt hæmme både arbejdslivet og det sociale samvær i øvrigt, fordi personen isolerer sig. Nogle er totalt invaliderede, fordi de aldrig forlader deres lejlighed. Lidelsen begynder som regel gradvis og kan over tid variere i intensitet. Den har en tilbøjelighed til at være kronisk eller tilbagevendende.

Lidelsen kan behandles med psykoterapi med vekslende held. Medicin, som har en antidepressiv virkning, kan bedre tilstanden i omkring halvdelen af tilfældene.