- Psykosomatik
- |
- Somatisering
- |
- Neurasteni
- |
- Hypokondri
- |
- Body Dysmorphic Disordre
- |
- Forklaringsforsøg
- |
- Behandling
Ved denne sygdom er klager over og symptomer på en kropslig eller fysisk lidelse tegn på en psykisk lidelse. Den pågældende vil ikke eller kun kortvarigt acceptere at der ikke kan findes en kropslig sygdom som kan forklare symptomerne.
Det skal have stået på i en længere tidsperiode som man har sat til 2 år. Der må ikke være nogen kropslig forklaring på symptomerne. Den pågældende skal være generet af symptomerne og skal stadig søge læge for at blive behandlet.
Symptomerne kan stamme fra mavetarm systemet fx kvalme, opkastning, mavesmerter eller afføringsforstyrrelser. De kan ligeledes komme fra kredsløbet fx brystsmerter eller åndenød, fra urinvejene fx smertende eller ubehagelige fornemmelser, fra kønsorganerne fx udflåd eller kløe, eller fra huden fx pletter eller kløe. Der skal være flere symptomer til stede.
Det vanskelige i at stille diagnosen består i at udelukke at symptomerne i virkeligheden skyldes en fysisk sygdom. Også en depression kan give kropslige klager men de er sjældent så langvarige.
Der er ofte hos mennesker som har somatiserings tilstande en nedsat evne til at formulere sig specielt om følelser. Dette fænomen har man kaldt alexithymi.
De pågældende mennesker virker ikke ”neurotiske” og der er ingen sikker forklaring på fænomenet. Nogle mener at det er en ubevidst strategi som de pågældende vælger fordi de har behov for en ”sygerolle” for at mestre nogle livsproblemer.
Tilstanden kan sommetider behandles med psykoterapi. Det er vigtigt at forsøge at forklare patienten at det i sig selv er helbredsskadeligt at udsætte sig for gentagne undersøgelser og evt. behandling da disse kan have farlige bivirkninger.
Det er en tilstand som ofte er mangeårig selv om den i perioder kan være mindre udtalt.
I nogle tilfælde er symptomerne mere diffuse som træthed, skiftende smerter, hjertebanken, svedtendens eller vandladningstrang.
Nogle gange er der tale om alvorlige smertetilstande. De er langvarige og meget generende. Da smerter er noget som kun patienten oplever er det meget vanskeligt at afvise at der er tale om fx alvorlige rygsmerter. Der er sommetider god effekt af stærk smertestillende medicin (morfinstoffer) og angstdæmpende midler. Der er således risiko for at der udvikles et overforbrug af medicin og måske et misbrug. En anden risiko er at der forsøges operative indgreb, som ikke vil have nogen effekt da det i virkeligheden er en psykisk lidelse. Til gengæld kan de operative indgreb være skadelige. Det er ofte særligt svært at hjælpe den pågældende fordi der kan være tale om hårde fysiske smerter fx fra svære muskelspændinger og en psykisk forårsaget yderligere smerteoplevelse.
Behandlingen består i støttende psykoterapi og medicinsk smertebehandling i så begrænset omfang som muligt.
Tilstande udvikler sig ofte til at være vedvarende og invaliderende.
