Psykoterapi kaldes i daglig tale for samtalebehandling. Ved samtalebehandling forstås en behandling, hvor samtalen er selve behandlingen. Det vil sige at samtalen er instrumentet i behandlingen. I samtalebehandlingen er der ofte tilknyttet social træning og øvelser mellem behandlingsmøderne. Der er mange forskellige former for samtalebehandling. Overgangen mellem alternative og anerkendte er meget flydende og i stadig udvikling. I dag er der anerkendte terapier, som for en halv snes år siden blev betragtet som alternative (eksempelvis musikterapi, tegneterapi, gestaltterapi). Samtalebehandling skal forstås i en bred betydning.

Psykoterapi er på en måde bedre dækkende for begrebet, idet psykoterapi dækker over det forhold, at det er ved en behandling af psyken, at tilstanden påvirkes og helst skulle bedres.

Psykoterapi er ofte kombineret med social træning, cognitiv terapi og mange par- og familieterapier er et væsentligt element i behandlingen social træning, der aftales øvelser mellem terapierne og udfaldet af disse diskuteres ved næste møde. Afhængig af udfaldet af øvelserne beslutter man sig så for de kommende øvelser. For eksempel kan øvelsen være at tage med bus, hvis man er bange for at bevæge sig ud i byen, eller øvelsen kan være at man siger sin mening, når man er uenig.
Der er i alt tre hovedformer for behandling i forbindelse med psykisk lidelse:

Den psykologiske, i form af psykoterapi, som dette afsnit handler om.

Den biologiske behandling, hvor der som oftest er tale om, at man får en eller anden form for medicin.

Den sociale behandling, hvor der typisk er tale om, at der iværksættes én eller anden form for hensigtsmæssig beskæftigelse, at éns bosituation tilpasses éns psykiske behov m.v. I den forbindelse vil der typisk også være tale om social træning. Der er således et tæt samspil mellem den psykoterapeutiske og den sociale behandling.

De tre behandlingsformer skal ofte bruges samtidig med vekslende intensitet.
Samtalebehandling har ikke virkning i det uendelige. Samtalebehandlingens virkning afhænger i høj grad af, om modtageren oplever, at han eller hun får det, man kan kalde "psykologisk værktøj" i hænde, så vedkommende bedre kan håndtere hverdagens problemer. Der er således i høj grad tale om en psykologisk læringsproces.

De forskellige samtaleterapi-typer bygger på forskellige teorier og dermed forskellige læringsprocesser og teorierne kan forekomme meget indviklede. Terapeuternes vigtigste opgave er at hjælpe modtageren til - på så enkel en måde som muligt - at forstå sin situation. Udfra forståelsen af sin situation, får man mulighed for at ændre sin adfærd.

Èns adfærd er ofte bestemt af gamle konflikter, som siden har præget éns adfærd. Dengang prægningen startede, var det på sin vis en hensigtsmæssig adfærd. Imidlertid er adfærden blevet en form for automatisk handling, og det giver derfor sig selv, at en sådan adfærd i mange situationer er ganske upassende overfor de nye udfordringer, man har i livet.

Psykoterapien er en meget ung behandlingsmetode. Langt de fleste psykoterapier har afsæt i Freuds teorier om psykens dannelse og funktion. Selv de fleste alternative psykoterapiformer, der er udviklet som modvægt til Freuds primære tanker, adskiller sig ikke i det væsentlige fra Freuds teorier. Snarere er der blot tale om forskellige tolkninger af Freuds grundtanker. Dette er én af forklaringerne på, at efterhånden som alternative psykoterapiformer modificeres indgår de som behandlingstilbud i anerkendte behandlingsinstitutioner.