Antikolinergika er medicin mod de neurologiske bivirkninger som kan opstå i forbindelse med behandling med antipsykotika.
I stedet for at bruge bivirkningsmedicin bør man enten sænke dosis eller skifte til andet præparat. Mange situationer er imidlertid så komplicerede, at man nødsages til at bruge bivirkningsmedicin og med god virkning.
De neurologiske bivirkninger er især fremtrædende ved brug af lavdosis og mellemdosis præparaterne, de neurologiske bivirkninger er mindst udtalte ved højdosis præparater og de atypiske antipsykotika (se Antipsykotika):
De neurologiske bivirkninger er især fremtrædende ved brug af lavdosis præparaterne:
*
Parkinsonisme: denne bivirkning er den mest almindelige. Den udvikler sig gradvist i løbet af de første 14 dage. Der er en tendens til at symptomerne spontant forsvinder i løbet af 3-6 måneder. Symptomerne er: Stivhed i kroppen, langsomme bevægelser, besvær med at ændre bevægelserne, langsomt trippende gang, ”maske-ansigt” med nedsat mimik og tendens til fedtet ansigt og spytflod. Langsom rysten af hænderne, når de holdes i ro.
Behandling af bivirkning: Dosisreduktion, ændring af præparat, bivirkningsmedicin (anticholinergika: Lysantin, Disipal, Akineton, Peragit m.fl.).
*
Dystoni: Muskelkrampe, forekommer få dage efter behandlingens start. Bivirkningen kan vise sig som ”akut dystoni” en dramatisk tilstand, oftest opstået pga for stor begyndelsesdosis. I så tilfælde kan der ses øjendrejninger opad, stivhed af kroppen, med bagudbøjning af hoved og krop samt kramper omkring munden. Ved indsprøjtning af bivirkningsmedicin (anticholinergika) forsvinder bivirkningerne indenfor få minutter til timer.
*
Akatisi: Rastløshed og uro, man har svært ved at sidde stille. Bivirkningen kommer langsomt i takt med behandlingen og ses somregel først efter 3 måneders behandling. Den opleves som ubehag og spændinger i kroppen. Sænkning af dosis eller skift til andet præparat vil ofte fjerne eller mindske generne.
*
Dysfori: Træthed, uoplagthed og passivitet. Denne bivirkning er meget hyppig, men fortager sig som regel spontant, sænkning af dosis eller skift til andet præparat sænker generne.
*
Rabbit syndrom: Kanin syndromet, hurtige små bevægelser af munden (som når en kanin spiser græs eller lignende). Generne kan fjernes ved brug af bivirkningsmedicin.
*
Tardive dyskinesier (TDS): Sent optrædende ufrivillige bevægelser. Disse bivirkninger forekommer hos ca. 15 % af patienter efter langtidsbehandling med antipsykotika. Jo større dosis der er givet, desto større er risikoen for at få TDS. Det største problem er, at bivirkninger viser sig meget sent i behandlingsforløbet. I nogle tilfælde viser bivirkningerne sig så sent, at ophør med medicinen ikke standser bivirkningerne, men de fortsætter uændret.
NBNB Bivirkningsmedicin hjælper ikke, men gør tilstanden værre. Symptomerne er meget generende og socialt skæmmende. De består af gumlende mundbevægelser (som om man tygger på noget), der ofte kombineres med slikkende tunge bevægelser. I sjældnere tilfælde ses ormeagtige bevægelser af arme og ben, der kan være så voldsomme at patienterne ikke kan sidde stille.
Antikolinergika er medicin mod de neurologiske bivirkninger som kan opstå i forbindelse med behandling med antipsykotika.
Antikolinergika/bivirkningsmedicin: Lysantin, Kemadrin, Akineton
I stedet for at bruge bivirkningsmedicin bør man enten sænke dosis eller skifte til andet præparat. Mange situationer er imidlertid så komplicerede, at man nødsages til at bruge bivirkningsmedicin og det er ofte med god virkning.
De neurologiske bivirkninger er især fremtrædende ved brug af lavdosis og mellemdosis præparaterne, de neurologiske bivirkninger er mindst udtalte ved højdosis præparater og de atypiske antipsykotika (se Antipsykotika):
• Parkinsonisme: denne bivirkning er den mest almindelige. Den udvikler sig gradvist i løbet af de første 14 dage. Der er en tendens til at symptomerne spontant forsvinder i løbet af 3-6 måneder. Symptomerne er: Stivhed i kroppen, langsomme bevægelser, besvær med at ændre bevægelserne, langsomt trippende gang, "maske-ansigt" med nedsat mimik og tendens til fedtet ansigt og spytflod. Langsom rysten af hænderne, når de holdes i ro.
• Dystoni: Muskelkrampe, forekommer få dage efter behandlingens start. Bivirkningen kan vise sig som "akut dystoni" en dramatisk tilstand, oftest opstået pga for stor begyndelsesdosis. I så tilfælde kan der ses øjendrejninger opad, stivhed af kroppen, med bagudbøjning af hoved og krop (flitsbue stilling) samt kramper omkring munden. Ved indsprøjtning af bivirkningsmedicin (anticholinergika: Akineton) forsvinder bivirkningerne indenfor få minutter til timer.
• Akatisi: Rastløshed og uro, man har svært ved at sidde stille. Bivirkningen kommer langsomt i takt med behandlingen og ses somregel først efter 3 måneders behandling. Den opleves som ubehag og spændinger i kroppen. Sænkning af dosis eller skift til andet præparat vil ofte fjerne eller mindske generne.
• Dysfori: Træthed, uoplagthed og passivitet. Denne bivirkning er meget hyppig, men fortager sig som regel spontant, sænkning af dosis eller skift til andet præparat sænker generne.
• Rabbit syndrom: Kanin syndromet, hurtige små bevægelser af munden (som når en kanin spiser græs). Generne kan fjernes ved brug af bivirkningsmedicin.
• Tardive dyskinesier (TDS): Sent optrædende ufrivillige bevægelser. Disse bivirkninger forekommer hos ca. 15 % af patienter efter langtidsbehandling med de klassiske antipsykotika. Jo større dosis der er givet, desto større er risikoen for at få TDS.
Det største problem er, at bivirkninger viser sig meget sent i behandlingsforløbet. I nogle tilfælde viser bivirkningerne sig så sent, at ophør med medicinen ikke standser symptomerne, men de fortsætter uændret. NBNB Bivirkningsmedicin hjælper ikke, men gør tilstanden værre. Symptomerne er meget generende og socialt skæmmende. De består af gumlende mundbevægelser (som om man tygger på noget), der ofte kombineres med slikkende tunge bevægelser. I sjældnere tilfælde ses ormeagtige bevægelser af arme og ben, der kan være så voldsomme at patienterne ikke kan sidde stille.
