Selvmord (suicidium) og selvmordsforsøg taler man om, når et mennesker foretager en handling, som tager eller har til hensigt at tage livet af det selv. Selv om selvmord ikke i sig selv er en psykisk lidelse, er handlingen ofte udtryk for den yderste grad af psykisk fortvivlelse og omtales traditionelt inden for psykiatrien. Meget ofte er selvmord og selvmordsforsøg forbundet med psykiske lidelser og problemer. Hyppigheden af selvmord er meget høj hos mennesker, som lider af skizofreni og af maniodepressiv psykose. Nogle selvmord er udtryk for, at den pågældende ikke længere ønsker at leve den tilværelse, som han nu og fremover vurderer at måtte acceptere, fx alvorlig psykisk eller kropslig sygdom, den sociale situation, ensomhed, fallit, fattigdom eller social udstødelse.
Selvmordshyppigheden er i Danmark sammenlignet med andre lande ret høj. Hvert år tager mere end tusind mennesker deres eget liv. Omkring ti gange så mange forsøger uden at det lykkes. En stor procentdel af de mennesker, som tidligere har forsøgt selvmord, forsøger igen, og de har øget hyppighed af død ved selvmord.
Da selvmord og selvmordsforsøg er udtryk for en aktiv handling, kan man tale om motivet bag handlingen. Der kan være tale om en moden beslutning, som mange vil kunne forstå og acceptere, og der kan være tale om alvorligt sindssyge, som ikke er i stand til realistisk at vurdere deres situation. Her imellem ligger mange mennesker, som udfører handlingen med meget blandede og forskelligartede motiver. Det ligger i sagens natur, at det pågældende menneske ikke er tilfreds med sin aktuelle situation, men frem for at det primære ønske egentlig er at dø, kan handlingen være udtryk for, at den pågældende ønsker at påkalde sig omgivelsernes opmærksomhed og deres hjælp. Der kan også være tale om meget stor vrede og aggression mod omgivelserne, således at handlingen er et udtryk for en hævn eller en straf mod nogle mennesker, som efter den pågældendes opfattelse har svigtet. De allerfleste mennesker, som overvejer at begå selvmord, giver udtryk for dette, inden det sker. Ofte kan omgivelserne erkende dette bagefter og bebrejder sig selv, at de ikke gjorde mere for at forhindre selvmordet. I nogle tilfælde er truslerne om selvmord hyppige og måske ligeledes selvmordsforsøgene således, at den pågældende mere åbent anvender trusler og forsøg som manipulation.
Hjælpen til mennesker, som tænker på eller har forsøgt selvmord, må rette sig efter de bagved liggende motiver. Hvis det drejer sig om mennesker med sindssygdomme, kan man anvende sindssygeloven og beskytte den pågældende mod sig selv, fx ved indespærring og behandling. Alle mennesker har desuden i følge loven pligt til at forhindre, at et menneske direkte tager livet af sig selv. Hvis en person imidlertid taler om selvmord uden at være lige ved at udføre det, har man ingen mulighed for at gribe ind med tvang, hvis ikke den pågældende er sindssyg. Det er en rettighed i Danmark at tage sit eget liv.
Det siger imidlertid sig selv, at man må gøre meget for at hjælpe mennesker, som overvejer eller har udført selvmordsforsøg. De ressourcer, der er sat af til denne indsats, har i mange år været beskedne i Danmark. Der er dog kommet mere opmærksomhed omkring at hjælpe mennesker med selvmordstanker og efter selvmordsforsøg, og der er for tiden i Danmark flere steder, hvor man specielt tilbyder hjælp til sådanne mennesker, og forsøger at udvikle egnede metoder. I udlandet har man forsøgt dette i en del år, og desværre har det ikke vist sig, at man endnu er i stand til at udføre en indsats, som væsentligt reducerer risikoen for fremtidigt selvmord. Man kunne imidlertid anvende langt større ressourcer. Det kan forekomme paradoksalt med de næsten ubegrænsede ressourcer, man er villig til at anvende for at helbrede eller afbøde kropslige følger efter et selvmordsforsøg, sammenlignet med den meget beskedne psykiske og psykosociale hjælp.
