- Psykiske lidelser
- Psykiske lidelser
- Hvad er en psykisk lidelse
- Demens & Alzheimers
- Akut fysiskpåvirkning
- Skizofreni
- Paranoid psykose
- Manio & depression
- Akutte psykoser
- Angsttilstande & fobier
- Nervøse lidelser &Neuroser
- Tvangstanker -handlinger
- Hysteri - dissociative tilstande
- Stress og kriser
- Psykosomatik
- Spiseforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Personlighedsforstyrrelser
- Seksuelle forstyrrelser
- Vane/impulshandlinger
- Psykisk udviklingshæmning
- Selvmord & selvmordsforsøg
- Lidelser hos børn
- Transkulturel psykiatri
- At leve med en psykisk lidelse
- Pårørende
- Misbrug og afhængighed
- Behandling
- Behandling
- Indlæggelse
- Amb.ogdistriktspsykiatrisk.behandling
- Observation "ingen behandling"
- Psykoterapi/Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Elektrochock
- Behandlingsplan
- Kvalitetsudvikling
- Klage over psykiatriske behandling
- Tvang i psykiatrien
- Distriktspsykiatri & sociale tilbud
- Ferierejser
- Psykiatriloven
- Spørgsmål & Svar
- Spørgsmål & Svar
- Psykisk lidelser
- Et liv - med psykisk lidelse, min mening
- Samliv,sex,stress og krise
- Misbrug
- Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Sociale foranstaltninger
- Distriktspsykiatrisk behandling
- Pårørende
- Børn af psykisk syge forældre
- Tvang i psykiatrien
- Besvarelser 2000
- Besvarelser 2001
- Besvarelser 2002
- Besvarelser 2003
- Besvarelser 2004
- Besvarelser 2005
- Besvarelser 2006
- Besvarelser 2007
- Besvarelser 2008
- Besvarelser 2009
- Besvarelser 2010
- Besvarelser 2011
- Besvarelser 2012
- Savnede du noget
- Links
- Skizofreni
- |
- Beskrivelse og symptomer
- |
- Typer af skizofreni
- |
- Andre former
- |
- Forløb
- |
- Forklaringsforsøg
- |
- Behandling
Behandlingen af skizofreni og de vedvarende paranoide psykoser er den samme. Der skal gives en kombination af medikamentel behandling, samtalebehandling og andre psykosociale behandlingsformer. Den medicinske behandling, det drejer sig om, er antipsykotisk virkende medicin, de såkaldte antipsykotika. Det er karakteristisk for denne medicin, at doseringen er meget individuelt varierende. Man må derfor i samarbejde med patienten prøve sig frem for at finde den rigtige dosis. Den psykoterapi, det drejer sig om, vil ofte være en støttende samtalebehandling, som hjælper patienten til at genvinde kontakten med den reelle verden. De psykosociale hjælpeforanstaltninger kan være miljøterapi og netværksterapi. Der er herudover i perioder med opblussen af psykose et behov for omsorg evt. i form af indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Psykosen kan være så udtalt, at patienten ikke selv er i stand til at varetage sine mest basale behov, fx væske- og fødeindtagelse, søvn og passe på, at han ikke kommer til skade. Derudover kan psykosen være forbundet med selvbeskadigelse (evt. selvmord) og aggressive handlinger, som gør, at personen må hindres i at gøre skade på sig selv eller andre og fastholdes rent fysisk.
For skizofreni og de vedvarende paranoide psykoser er behandlingen lige så lang som sygdommen varer. Da sygdommen er mangeårig, eventuelt livslang, skal behandlingen vare lige så længe. Ingen af de behandlingsmetoder, vi i dag disponerer over, er i stand til at helbrede disse lidelser, men kan kun bedre tilstanden. Dette kan dog ske på en måde, så de fleste kan komme til at leve en selvstændig tilværelse, selv om deres funktionsniveau er reduceret. Der skal således foregå en mangeårig løbende medikamentel, psykoterapeutisk og psykosocial forebyggende og stabiliserende behandling. Jo mere intensiv denne er, jo bedre bliver funktionsniveau og livskvalitet, og i jo højere grad forhindres tilbagefald til psykotiske perioder. Den bedste organisationsform er den distriktspsykiatriske med nødvendige kortvarige indlæggelser på psykiatrisk afdeling, når psykosen trods den forebyggende behandling vender voldsomt tilbage


