Søvnforstyrrelser kan være et tegn på en psykisk lidelse, det kan være tegn på en stress situation, det kan være udtryk for, at man høre til de mennesker der fra naturens hånd sover dårligt eller det kan være en kombination af flere årsager.
Psykisk lidelse kan i starten vise sig udelukkende i form af søvnforstyrrelser.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan man sover, et psykisk tilbagefald kan vise sig i form af søvnforstyrrelser.
Indsovningsproblemer:
Selvom man er træt, og måske knap nok kan holde sig vågen, kan man alligevel ikke falde i søvn, når man lægger sig til at sove. Dette er nok den mest almindelige form for søvnforstyrrelse. Den opstår typisk på grund af spekulationer, psykisk stress og psykisk lidelse (typisk nervøs lidelse).
§ Man begynder at spekulere, når man har lagt sig for at sove, eller de er måske en fortsættelse af noget, man har spekuleret på flere gange i løbet af dagen, et uløst problem, der er opstået i dagens løb eller indenfor den sidste tid.
§ Mange begynder at lægge mærke til, at de ikke kan finde ro slappe af og bare lade søvnen overmande dem.
§ De begynder at blive bange for, at de slet ikke kan sove, eller at der vil gå så lang tid at de ikke vil nå at få sovet nok inden de skal op. Flere der har haft søvnproblemer i længere tid bliver helt paniske når de ikke kan falde i søvn.
Tidlig Opvågning:
Den er imidlertid også et særkende for mennesker der har en depression. Deprimerede har ikke nødvendigvis problemer med at falde i søvn, men de vågner tidligt ved 4-tiden, de har ikke energi til at stå op (dette kaldes ”morgenvånde”), men ligger i stedet med dystre tanker til tider langt op af dagen. Ofte er der døgnvariation af sindstilstanden, således at stemningen bedres i løbet af dagen og aftenen
Dette er også en meget almindelig søvnforstyrrelse, som også kan udløses af stress.
Stress-udløst tidlig opvågen, medfører som regel at folk står op og går i gang med dagen noget tidligere, de vågner ofte i forbindelse med en REM-periode som ofte er længere sidst på natten. Denne tidlige opvågen er ofte forudgået af søvnproblemer med at falde i søvn. Så personen er tit i mangel på søvn. Er man særlig stresset, tager mange vin, øl eller lignende til at slappe af på og med en idé om at de så bedre kan sove. Så i tilgift vågner man uoplagt måske endda med tømmermænd. Med tilpas meget spiritus i blodet falder de fleste da også i søvn, men alkohol giver de fleste en kort dårlig søvn og ofte afbrudt søvn.
Nedsat behov for søvn:
En begyndende mani, kan vise sig i form af at man ikke har brug for den mængde søvn man har. Mange gange vil der komme yderligere tegn på mani i form af mange gøremål, øget stemningsleje og øget aktivitet. Jo kraftigere manien er desto mindre søvnbehov vil man have.
Afbrudt søvn eller urolig søvn.
I forbindelse med stress situationer, nervøse lidelser, depression, mani og psykotiske tilstande samt abstinens tilstande ses afbrudt eller urolig søvn.
Ofte vil man være generet af voldsomme drømme, nogle kan man huske andre kan man blot fornemme.
Søvnløshed
Den sværeste form for søvnforstyrrelse er søvnløshed, med indsovningsbesvær, afbrudt søvn og tidlig opvågen. Svære psykiske problemer, bekymringer og psykiske lidelser vil ofte forbigående kunne give anledning til søvnløshed.
Almindelige årsager til søvnproblemer:
§ Ydre forhold: Støj fra trafik, fly, jernbane og fra naboen, uforudsigelig støj er særligt generende. Mange vil bemærke, at overnatning i nye omgivelser påvirker søvnkvaliteten, mange generes af nye lyde i de første par overnatninger.
§ For megen lys, varme eller kulde kan ligeledes påvirke søvnen.
§ Nydelsesmidler: kaffe, the, chokolade og cola indeholder koffein og virker opkvikkende. Rygning: Tobak indeholder nikotin som virker opkvikkende. Alkohol umiddelbart før sengetid kan hjælpe på at man kan falde i søvn, men mange vil opleve, at de sover uroligt i løbet af natten når de har drukket alkohol.
§ Døgnrytme: For store ændringer i ens døgnrytme påvirker ens krop og hormoner, det kendes fra skifteholdsarbejdere og andre der går i seng på forskellige tidspunkter af døgnet - samt jetlack.
§ Sygdom eller andre fysiske skavanker, menstruation, snorken og kramper.
§ Stress, spekulation.
§ Psykisk lidelse: Nervøsitet, depression. Angst. Nervøsitet viser sig ved problemer med at falde i søvn, depression problemer med at sove igennem. Psykotiske tilstande giver ofte en meget urolig søvn.
§ For stor ophidselse eller anstrengelse inden sovetid.
§ Endelig skal nævnes ”Luna-tics”: Månesyge, ved fuldmåne oplyser mange mennesker, at de har svært ved at sove.
Nogle mennesker tror de skal sove mere, end de har brug for, og derfor kan de ikke falde i søvn.
Nogle mennesker er så bange for at de ikke kan sove, at de er så anspændte, når de går i seng, at de ikke kan falde i søvn.
Nogle mennesker sover meget let andre som en sten.
Denne oversigt viser, at der kan være mange grunde til søvnproblemer.
Hvad kan man gøre, hvis man sover dårligt?
Prøv at få et indtryk, hvad der er dit problem, undersøg dit søvnmønster (lav et skema).
Følgende kan være årsagen eller noget af årsagen til søvnproblemer:
§ Kaffe, te eller cola indenfor 6 timer før sengetid. Alkohol og tobak inden sengetid.
§ Motion er godt, men undgå de helt store umiddelbart før sengetid, det giver stress. Hvad så med sex vil nogen spørge – for de fleste, er det ikke noget problem da orgasme giver optimal afslappelse hos de fleste, men det må selvfølgelig indgå i overvejelserne om årsagen til søvnproblemet.
§ Undgå middagslur eller eftermiddagslur som nedsætter dit behov for nattesøvn.
§ Gem ikke dine problemer til sengetid, få løst dem tidligere på dagen. Lad være med at løse dagens problemer når du lægger dig til at sove, det giver psykisk ophidselse.
§ Slap af inden du går i seng og når du er kommet i seng, læs i en god bog eller noget andet som ikke ophidser dig.
§ Gå først i seng når du er træt.
§ Mange har gavn af kun at bruge soveværelset til at sove i, ikke til fjernsyn eller læsning. Andre har det stik modsat, en god bog er det bedste ”sovemiddel” de ved.
§ Hold en fast soverytme. Stå op på samme tid, uanset om du skal på arbejde eller ej og uanset hvornår du er kommet i seng.
§ Hvis du ikke kan falde i søvn, bliv ikke liggende og ”Tæl får”, vent højst 15-30 minutter, stå op og lav noget der beroliger dig.
§ Nogle har indarbejdet et ritual, tænker på bestemte ting som ikke indeholder overraskelser.
§ Psykisk lidelse: Har du en psykisk lidelse og søvnproblemer, skal du søge læge. Lægen kan afgøre om der skal ændres i din behandling så dit søvnproblem kan mindskes eller ophøre.
Psykisk lidelse som årsag til søvnforstyrrelser:
Hvis grunden til søvnproblemer er en psykisk lidelse, er det vigtigt at få behandlet den psykiske lidelse. Søvnen er et symptom på den psykiske lidelse. Derfor skal man ikke altid behandle søvnproblemer med sovemedicin.
Afhængig af symptomerne kan det betyde, at man skal behandles for en depression, have øget sin antipsykotiske behandling, hvis man lider af skizofreni, mani eller andre psykotiske tilstande. Nogle psykiske lidelser behandles med samtalebehandling.
Det er ens læge, der kan vejlede en til den korrekte behandling. Det er vigtigt, at man tager søvnproblemer alvorligt og får behandling. Det er ikke altid muligt at fjerne søvnproblemer, men det er ofte muligt at nedsætte generne.
Psykisk velvære hænger ofte sammen med en god søvn.
Behandling i øvrigt se:
”Søvnforstyrrelser”, der er om talt i ”Ugens emne” i forrige uge, se ”Tidligere ugens emne/Søvnforstyrrelser”.
