De to lidelser, som det drejer sig om, er nervøs spisevægring (anoreksi) og nervøst betingede spiseanfald (bulimi). I de senere år er disse lidelser blevet meget hyppigere, eller også søger flere hjælp, som tidligere kæmpede med problemerne selv. Der kan være anoreksi og bulimi hos den samme person samtidig eller vekslende i perioder. De kan også forekomme hver for sig.
De to lidelser, som det drejer sig om, er nervøs spisevægring (anoreksi) og nervøst betingede spiseanfald (bulimi). Anorexi har været kendt i århundreder og blev første gang beskrevet som en sygdom i 1868. I de senere år er disse lidelser blevet hyppigere, eller også søger flere hjælp, som tidligere kæmpede med problemerne selv. Der kan være anoreksi og bulimi hos den samme person samtidig eller vekslende i perioder. De kan også forekomme hver for sig.
Det er usikkert, hvor hyppig anorexi er. Nogle undersøgelser har vist, at der opstår nogle få tilfælde per år per 10.000 mennesker. Sygdommen forekommer fortrinsvis hos kvinder og viser sig ofte i puberteten og som regel inden 30 års alderen. Hos ældre skolepiger og studerende er fundet en hyppighed på 1-2 %. Dertil kommer to – tre gange så mange, som har lettere symptomer, uden der er tale om egentlig anorexi. Der er øget hyppighed hos piger, som er bedre socialt stillede. Anorexi forekommer også hos mænd, men er ti gange hyppigere hos kvinder. Sygdommen ses over hele verden, men er hyppigst i den vestlige kulturkreds.
Bulimi er langt hyppigere end anorexi. Hvor hyppigheden af anorexi formentlig ikke har ændret sig væsentlig i de senere år – selv om opmærksomheden er øget – så er bulimi blevet langt hyppigere. Der er desuden mange, som ikke giver sig til kende, og omgivelserne har ikke samme mulighed for at konstatere bulimi som anorexi. Sygdommen viser sig kun i den vestlige del af verden. Den er mere påvirkelig af psykologiske og kulturelle forhold end anorexi.
Anorexi skyldes en kombination af psykologiske, biologiske og sociale forhold, som ikke er nøjere kendt. Der er en arvelig tilbøjelighed (disposition) til at få sygdommen. Søskende til en person med anorexi har en fem gange højere risiko for at få sygdommen Tvillinger, som er énæggede (og har samme arveanlæg), har langt højere sandsynlighed for begge at få lidelsen, hvis den ene har anorexi, end tveæggede tvillinger (som har forskellige arveanlæg). Der kan både være tale om arvelighed og påvirkninger fra det samme opvækstmiljø. De sociale forholds betydning kan ses af, at sygdommen er hyppigere hos bedre socialt stillede familier. Der er desuden større hyppighed i familier, som er meget optaget af mad, og hvis der har været spiseproblemer i barndommen.
Lidelsen kan ses hos mennesker, som personlighedsmæssigt ikke fremviser større afvigelser, men ofte er der samtidig en personlighedsforstyrrelse, fx med tvangspræg eller med træk fra flere forskellige personlighedsforstyrrelser.
Den kan opfattes som en psykologisk miljøbestemt reaktion. Da den ofte ses hos unge piger i puberteten, er der fremsat den teori, at den skyldes et ubevidst forsvar mod at blive voksen og påtage sig den voksne kvindes roller. Dette forhindres symbolsk ved, at de kvindelige former forsvinder og menstruationen ophører. Samtidig har man hæftet sig ved den voldsomme indvirkning lidelsen har på familielivet og har set den som et effektivt oprør, især mod moderen.
Det er blevet påpeget, at piger i vore dage har et skønhedsideal med ringe legemsvægt, som omgiver dem over alt, fx i reklameverdenen. Somme tider fortæller personen, at lidelsen startede som et mere normalt forsøg på at slanke sig, hvorefter dette tog magten fra den pågældende. Det kræver for mange piger i de vestlige overflodssamfund en stor viljestyrke at leve op til disse idealer. Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af yngre kvinder har et afvigende forhold til mad. De er i en langvarig sej kamp mod vægten og deres opfattelse af deres egen tykkelse, selv om de på ingen måde kan karakteriseres som overvægtige.
