Når først en nødvendig åbenhed er etableret mellem den psykisk syge og de pårørende, kan man få etableret en respektfuld situation, hvor man sammen med den psykisk lidende kan tale om de problemer, der følger i kølvandet på den psykiske lidelse.
Det er vigtigt at forstå, at den psykisk lidende mange gange ikke ønsker at opføre sig som sygdommen tvinger vedkommende til. Således kan en psykisk syg føle sig tvunget til hele tiden at foretage tvangshandlinger, selvom de er ganske pinefulde, så vil det være langt mere pinagtigt for vedkommende at undlade at gennemføre tvangshandlingerne. Som følge heraf bruges en masse tid på utålelige tvangshandlinger (eksempelvis optagethed af et bestemt emne, konstant nødvendighed af at gentage bestemte ord eller tælle).
Det hjælper den sindslidende, at man taler om problemerne på en sådan måde, at man viser, at man respekterer den sindslidende som menneske og forstår, at nogle af problemerne hænger sammen med den psykiske lidelse. Derved styrker man den sunde side hos den psykisk syge, som så lettere kan distancere sig i forhold til det skete og på denne måde få mulighed for at ændre sin adfærd. Det er vigtigt, at man lærer at sondre mellem, hvad der er sket på grund af sygdom, og hvad der kunne hænge sammen med ”dovenskab”, ”glemsomhed” eller noget andet.
Psykisk syge er ikke anderledes end almindelige mennesker med stærke såvel som svage sider. De pårørende er de personer, hvor anerkendelse af de stærke sider og direkte ros har en overordentlig stor betydning for at styrke de sunde sider hos den psykisk syge.
Sammen med den sindslidende kan det være hensigtsmæssigt, at de pårørende har kontakt med de behandlingssteder, der har ansvaret for behandlingen. Personlig kontakt er noget af det vigtigste for, at man i akutte situationer kan få ydet den mest hensigtsmæssige hjælp hurtigst muligt. Det er vigtigt, at man sammen med den psykisk syge får etableret et samarbejde og får lavet aftaler om et samarbejde, når – og hvis – der bliver et tilbagefald. Det er vigtigt, at man sammen med den sindslidende får talt om, hvad man skal gøre, og hvordan det skal gøres, når der er behov for at skaffe professionel hjælp.
Det kan være vældig vanskeligt at affinde sig med at skulle tage nervemedicin. Det kan være endnu sværere at huske at tage nervemedicinen. Derfor er det vigtigt, at man er åben overfor at diskutere nytten af at tage medicin. Mange gange ender de pårørende med at få til opgave at sørge for, at den psykisk syge tager sin medicin. Det kan let blive til en meget utaknemmelig opgave. Det kan blive til en opgave, der giver problemer og udløser uoverensstemmelser, men det vil ofte have en stor betydning for en stabil behandling. Derfor er det vigtigt, at de pårørende og den sindslidende er enige om, hvordan de pårørende skal være med til at sikre, at medicinen bliver taget. Kan I ikke finde en ordning, som tilgodeser begge parter, må I overveje yderligere samtaler med behandleren eller f. eks. medicinering via hjemmesygeplejerske.
Det er selvfølgelig naturligt, at man ind imellem gør sig nogle tanker omkring at holde op med medicinen. Meget af den nervemedicin, der gives, har en voldsom indflydelse på vores psykiske tilstand (det er jo bl.a. derfor, at man giver den mod psykisk sygdom). Derfor er det naturligt, at de, der tager medicinen, på et tidligt tidspunkt af behandlingen gør sig tanker om, hvornår de kan ophøre med at tage medicinen. Så snart medicinen virker tilfredsstillende, da overvejer mange patienter at høre op med at tage medicinen, for nu går det jo godt. Sådanne overvejelser skal man ikke, af frygt for at patienten vil holde op med at tage medicinen, blot tromle ned og prøve at hindre i at finde sted. Tværtimod kan det være meget gavnligt for patienten, der tager medicinen, at få luftet de overvejelser, som må være ganske naturlige. Den pårørendes holdning til den medicinske behandling betyder meget for patientens motivation for en medicinsk behandling. Derfor er viden om medicinens virkning, bivirkning mm vigtig, se ”medicinsk behandling”
Har man som pårørende bemærket, at en ganske bestemt adfærd peger i retning af , at den psykiske sygdom er ved at blusse op igen, da kan det ofte være en god ide, at man aftaler med den pågældende, at hvis de og de symptomer (eksempelvis store indkøb, ekstra megen make-up, manglende nattesøvn, manglende koncentrationsevne) dukker op, da søger man sammen læge for at sikre sig, om der er behov for intensivering af den psykiatriske behandling.
For at man kan give den rette hjælp til den sindslidende og etablere et samarbejde med vedkommende, er det selvfølgelig nødvendigt, at der er åbenhed omkring lidelsen (se: ”få din diagnose at vide”).
