Der er mange forskellige terapeutiske behandlingsmetoder, som senere vil blive beskrevet kort se "Forskellige psykoterapiformer".

Inden man starter er det vigtigt, at man får et indtryk af, hvilken behandlingsmetode den pågældende terapeut tilbyder. Mange terapeuter vil imidlertid ikke kun tilbyde en ganske specifik form for psykoterapi. De fleste psykoterapeuter har gennemgået en række forskellige psykoterapi-uddannelser, fordi en bestemt psykoterapi ikke kan behandle alle psykiske problemer, som bør afhjælpes med psykoterapi.

Vi er alle forskellige, og det betyder, at nogle vil være indstillet på en terapi, hvor terapeuten er meget aktiv, og deltageren bliver hurtigt konfronteret med at skulle tage stilling til problemer og handle. Andre på en terapi, hvor tempoet er knap så hurtigt, og man giver sig mere tid til at dvæle ved forskellige af deltagerens oplevelser, før man når til handlingsmuligheder.

Nogle terapeuter tilbyder kun terapi med samlever eller familie, eller i gruppe; også her må man overveje: "Hvordan tror jeg, at terapien skal være, for at jeg bedst kan få hjælp, til at komme videre?" Nogle synes, at de bedst hjælpes i en individuel terapi, nogle foretrækker en fast styring fra terapeutens side, og andre ønsker at dvæle ved fortidens oplevelser eller fortolkning af drømme.

"Alle veje fører til Rom" eller rettere næsten alle veje. Dvs. at det er underordnet hvilken type terapi du vælger. Hvis terapeuten er god nok, du er motiveret nok, og kemien passer, så vil du komme videre med dine problemer. Dette har vist sig at gælde for psykoterapi af eksistentielle problemer, hvis de ikke er kompliceret af psykisk lidelse. Er psykisk lidelse også en del af problemet, er det vigtigt at psykoterapien i sin grundform tager hensyn til dette forhold. F.eks. i forbindelse med psykotiske tilstande og borderline er der behov for jeg-støttende terapi-metoder.