Et gammelt ordsprog siger: ”Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”.

Vi kender det fra almindelige sygdomme, jo tidligere vi får behandlet et sår, en betændelses tilstand, kræft, en blodprop, mavesår osv., desto hurtigere bliver vi raske.

Sådan er det også med mange psykologiske problemer og psykiske lidelser. Jo hurtigere vi får løst konflikter, desto lettere er de at løse og det er vigtigt at få dem løst inden de udvikler sig til noget der er så alvorligt at vi bliver syge af det. Vi ved at kriser og stress kan udløse psykisk lidelse.

I psykiatrien har der derfor været en stigende interesse for at iværksætte en tidlig indsats så man kunne hindre udviklingen af de svære sindslidelser f.eks. skizofreni, som er en sindslidelse, der i værste fald kan udvikle sig til en livslang invaliderende tilstand.

I 1998 blev der indledt et forsøg i Århus og  København, hvor man delte patienter som havde fået de første symptomer på skizofreni op i 2 grupper. En gruppe behandledes som man plejede. Den anden gruppe gav man en mere omfattende behandling.

Det særlige tilbud som halvdelen modtog som ekstra behandling bestod i :

§      Intensiv socialpsykiatrisk behandling ( dvs en særlig indsats så hverdagen kom til at fungere for den syge).

§      Socialfærdighedtræning (dvs kognitiv behandling).

§      Opsøgende psykoseteam (dvs et behandler team, med så mange resourcer, at man kan opsøge patienten når der er behov for det, så den sociale træning og det ønskede liv kan gennemføres med den nødvendige støtte).

§      Psykoedukativ familiebehandling (dvs undervisning og gruppediskussion af de problemer som, patientens sindslidelse påvirker familielivet med).

Der er tale om øget ressource tilførsel, og resultaterne fra projektperioden viser, at patienter og deres familie har gavn af den intensiverede kontakt i starten af behandlingsforløbet. Symptomerne afsvækkes, dvs patienten er mindre generet af sin sindslidelse. Familierne er mere tilfredse, end de familier der ikke fik tilbudt psykoedukation, fordi deres viden om sindslidelsen gør dem bedre i stand til at forstå patienten og samarbejdet med behandlerne er tilfredsstillende.

En lignende indsats er foregået i Roskilde i et internationalt samarbejde kaldet TIPS. Der er fundet lignende gode resultater.

Projekterne bekræfter den antagelse at det nytter med tidlig indsats og større ressourcer end  psykiatrien sædvanligvis har til rådighed i behandlingsarbejdet.

Metoden anbefales nu indført over hele landet.

HTML Hit Counters