Tobaksplanten og det at ryge dens blade har været kendt i nogle århundreder i Europa. Anvendelsen lever til fulde op til forskellige misbrugsdefinitioner. Man mener, at det aktive misbrugsstof er nikotin, og at det er påvirkningen af dette stof, som er vanskelig at undvære. Dette uagtet, at påvirkningen ikke er særlig udtalt og de fleste mennesker, som ryger, ikke oplever sig som stofpåvirkede.

 

Der er imidlertid noget ubehag i form af abstinenssymptomer ved ophør. Det er på denne baggrund, at man har forsøgt at afhjælpe abstinenssymptomerne ved nikotin i tyggegummi eller plastre og plastikcigaretter med nikotin. En stor del af tilvænningen og abstinenssymptomerne er formentlig rent psykologisk. Anvendelsen er ofte meget socialt betinget.

 

De skadelige virkninger, som betyder, at der er tale om misbrug og ikke blot brug, er meget veldokumenterede. Det drejer sig om skader på det kropslige helbred som lungekræft, bronkitis, hjerte- og karsygdomme og meget mere. På trods af de meget tydelige skadevirkninger og den relativt beskedne psykiske påvirkning er misbruget svært behandleligt, og der er stor grad af tilbagefald. Dette burde give en større tolerance overfor andre mennesker med misbrugsproblemer, end man ofte ser.


HTML Hit Counters