- Psykiske lidelser
- Psykiske lidelser
- Hvad er en psykisk lidelse
- Demens & Alzheimers
- Akut fysiskpåvirkning
- Skizofreni
- Paranoid psykose
- Manio & depression
- Akutte psykoser
- Angsttilstande & fobier
- Nervøse lidelser &Neuroser
- Tvangstanker -handlinger
- Hysteri - dissociative tilstande
- Stress og kriser
- Psykosomatik
- Spiseforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Personlighedsforstyrrelser
- Seksuelle forstyrrelser
- Vane/impulshandlinger
- Psykisk udviklingshæmning
- Selvmord & selvmordsforsøg
- Lidelser hos børn
- Transkulturel psykiatri
- At leve med en psykisk lidelse
- Pårørende
- Misbrug og afhængighed
- Behandling
- Behandling
- Indlæggelse
- Amb.ogdistriktspsykiatrisk.behandling
- Observation "ingen behandling"
- Psykoterapi/Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Elektrochock
- Behandlingsplan
- Kvalitetsudvikling
- Klage over psykiatriske behandling
- Tvang i psykiatrien
- Distriktspsykiatri & sociale tilbud
- Ferierejser
- Psykiatriloven
- Spørgsmål & Svar
- Spørgsmål & Svar
- Psykisk lidelser
- Et liv - med psykisk lidelse, min mening
- Samliv,sex,stress og krise
- Misbrug
- Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Sociale foranstaltninger
- Distriktspsykiatrisk behandling
- Pårørende
- Børn af psykisk syge forældre
- Tvang i psykiatrien
- Besvarelser 2000
- Besvarelser 2001
- Besvarelser 2002
- Besvarelser 2003
- Besvarelser 2004
- Besvarelser 2005
- Besvarelser 2006
- Besvarelser 2007
- Besvarelser 2008
- Besvarelser 2009
- Besvarelser 2010
- Besvarelser 2011
- Besvarelser 2012
- Savnede du noget
- Links
Sprogproblemet er det største og det grundlæggende problem for at kunne yde en tilfredsstillende behandling. Psykisk lidelse er så kompliceret en tilstand, at patientens ordvalg har afgørende betydning for at man kan forstå og dermed give korrekt behandling. Man kan ikke nøjes med "finger sprog" mm. som man kan ved et brækket ben.
Tolkesamtaler:
Tolkesamtaler er derfor nødvendige for at man kan få et tilfredsstillende indtryk af hvilken behandling der skal gives og patienten og de pårørende kan få et indtryk af diagnose og hvad behandlingen vil gå ud på, hvor længe den vil vare mm.
Man kan ikke bruge slægtninge til at tolke, selvom de måtte være i stand til det, da det kan bringe begge parter i en meget vanskelig situation, pga det private indhold den psykiske lidelse ofte indeholder. Slægtninge kan være en del af patientens problem og dermed skabes et yderligere problem, hvis slægtninge sættes til at tolke.
Af flere grunde er det ofte en ret kompliceret affære at få tilfredsstillende tolkebistand:
- Tolken skal på samme måde som behandleren vinde patientens tillid, for at en tolkesamtale kan give et tilfredsstillende resultat.
- Generelt er der for få tolke til de fleste indvandrergrupper.
- Kun ganske få tolke har den autoriseret uddannelse.
- Kun ganske få tolke har et nødvendigt kendskab til psykisk lidelse, så de kan oversætte korrekt.
- Kun ganske få tolke har træning i at være sammen med psykisk lidende og kan udholde, de følelsesmæssige elementer, der kommer frem i kontakten og samtalen.
- Tolke må ikke være i familie med patienten eller pårørende eller tilhøre omgangskredsen.
- I mange situationer vil det være nødvendigt at tolken har samme køn som patienten.
- For flygtninge skal man være særlig opmærksom på at en tolk der kan patientens sprog kan tilhøre eller repræsentere modparten i hjemlandets borgerkrig, og derfor kan vedkommende ikke bruges.
- Der er for få tolke, der er sjældent ressourcer til daglige tolkesamtaler under indlæggelse. Det betyder at fremmedsprogede stilles dårligere i den daglige behandling i forhold til andre patienter der kan det danske sprog tilfredsstillende.


