Münchhausens syndrom er en psykisklidelse som viser sig ved at personen søger behandling for symptomer som er opdigtede. Der er ingen åbenbar gevinst ved adfærden anden end muligheden for at blive patient og få behandling og omsorg.
Er der tale om at symptomerne fremstilles for at opnå en anden gevinst (erstatning, pension eller fritagelse for militærtjeneste) er der tale om simulation.
De symptomer som fremstilles er enten tegn på en psykisk eller kropslig lidelse evt. begge dele. Det er især de kropslige symptomer som kaldes Münchhausens syndrom.
Det vides ikke hvor hyppig lidelsen er. Nogle mener at op til flere procent af de som indlægges i større eller mindre grad har symptomer som falder indenfor sygdomsområdet.
Der er ingen sikker viden om en forklaring.
Der er psykologiske teorier om behov for omsorg. Der er ofte tale om personer som har en usikker identitet og en personlighedsforstyrrelse. Der kan være tale om masochistiske træk dvs. en tilbøjelighed til at opnå tilfredsstillelse ved smerte.
Der er ikke tale om personerne lider af en psykose- de er klar over at de ikke har de pågældende symptomer. de kan imidlertid ikke lade være med at søge behandling.
De rejser fra lægekonsultation/hospital til andre lignende steder. Nogle gange fortæller de den samme historie andre gange med variationer. De har ofte stor indsigt i symptomer og sygdomme. Hospitalspersonalet skulle have øget hyppighed af lidelsen. Det er i USA forsøgt at lave registre over patienter med lidelsen. De optræder ofte under falske navne.
Udover at fortælle om symptomer som ikke findes kan der være en general tendens til at fortælle fantastiske, fantasifulde historier som ofte fremstiller personen selv i et særligt gunstigt lys eller med et glamourøst skær. Navnet Münchhausen kommer fra en tysk forfatter som skrev fantastiske fortællinger (Baron von Münchhausen).
Diagnosen stilles når en person foregiver sygdomssymptomer uden anden grund en at få en patientrolle.
Hvis de pågældende bliver konfronteret med at deres symptomer ikke er sande bliver de vrede og afvisende. De forlader behandlingsstedet og opsøger ofte et andet.
De som har kropslige symptomer forsøger sommetider at styrke deres fremstilling ved at fremkalde fysiske symptomer fx. ved at indtage medicin som giver blødninger eller for lavt blodsukker (insulin).
De procedure som de risikerer at udsætte sig for i hospitalets forsøg på at stille en diagnose eller hvis det lykkes at overbevise om reel sygdom fx. en operation er langt fra ufarlige.
Münchhausen by proxy betyder at personen forsøger at få en nærtstående person (ofte et barn) til at fremstå som syg. Hvis der forsøges fremkaldt symptomer ved hjælp af medicin kan det i sig selv være farligt evt. livsfarligt for barnet. Hertil kommer risikoen ved evt. undersøgelser eller behandling.
Det vides ikke hvor sygdommen forløber men den kan vare i mange år og nogen dør utvivlsom p.g.a. den risiko de udsætter sig for.
Behandlingsresultaterne er ringe. Lige så ivrige de pågældende er for at søge behandling for den lidelse de fremstiller lige så afvisende er de overfor at få hjælp med den sygdom de i virkeligheden har.
