Spillelidenskab viser sig ved vedvarende og tilbagevendende spil om penge. Personen er optaget af at spille ofte med stigende beløb. Han forsøger at holde sig fra spil med ringe succes og prøver at genvinde det tabte. Det foregår ofte i det skjulte, og beløbene kan efterhånden blive fremskaffet ved gældssætning og evt. ved kriminalitet. Megen tid kan anvendes på at spille og på at skaffe penge, så det øvrige sociale liv bliver ødelagt.
Det er en relativ ny lidelse i Danmark, da hasard indtil for nogle år siden var forbudt. I USA mener man, at op 1 til 3 procent af befolkningen har afvigende spilleadfærd. Lidelsen er mere hyppig hos mænd end hos kvinder. Der er en vis familiær tilbøjelighed til at få problemet. Der er en øget hyppighed af alkoholproblemer, blandt mennesker som lider af spillelidenskab.
Der er en del sociale og psykologiske faktorer, som øger sandsynligheden for at få ludomani. Hvis der i hjemmet har været spillet, eller omgangen med penge har været lemfældig, er hyppigheden øget. Det er ligeledes tilfældet, hvis opdragelsen har været mangelfuld, eller forældrenes forhold har været dårligt eller er opløst. Der er ofte andre psykiske lidelser hos personer, som lider af spillelidenskab fx depression, angst eller adfærdsproblemer i barndommen. Det er foreslået, at der er en defekt i signalstofferne i hjernen, som skulle have en indflydelse på spillelidelsen. Spilleren skulle således have behov for at udsætte sig for ekstra spænding, for at opnå den ”normale” mængde af de stoffer som stimulerer hjerneaktiviteten.
Det kan være vanskeligt at sætte grænsen mellem normal evt. stor spilleglæde og afvigende spilleadfærd. Alle de nedennævnte forhold kan være tegn på, at der er tale om ludomani:
- Stadig optagethed af forhold omkring spil (spille, skaffe penge, planlægge spillemuligheder)
- Behov for at spille om stigende beløb for at opnå den efterstræbte spænding
- Gentagne forgæves forsøg på at begrænse eller ophøre med at spille
- Rastløshed og irritabilitet når forsøgene gøres
- Spil for at glemme problemer eller modvirke dårligt humør
- Forsøg på at genvinde det tabte ved at vende tilbage til spillestedet
- Skjuler og lyver om spilleadfærden
- Berigelseskriminalitet for at finansiere spillet
- Ødelæggelse af nogle eller alle sociale kontakter pga. spil
- Forsøg på at overtale andre til at redde den ødelagte økonomi
Det er ikke alle tegnene, som er til stede på en gang. Mere end halvdelen skal være aktuelle, før man vil tale om egentlig ludomani.
Lidelsen begynder ofte tidligt i livet hos mænd og senere hos kvinder. Den har en tendens til over nogle år at blive værre og værre og kan fuldstændig ødelægge et menneskeliv. Selv når den har været behersket i en periode, kan den vende tilbage og vise sig i udtalt grad. Selv om der ikke er tale om indtagelse af noget kemisk stof, ligner adfærden i høj grad anden misbrugsadfærd som alkoholisme eller narkomani.
Behandlingen er forskellige former for psykoterapi og psykosociale hjælpeforanstaltninger. Der er fortsat i Danmark kun få steder som tilbyder behandling. Der findes selvhjælpsorganisationer, hvor mennesker, som lider af spillelidenskab, forsøger at hjælpe hinanden. Det kan foregå efter de samme principper, som når alkoholmisbrugere hjælper hinanden i AA (anonyme alkoholikere). I USA er sådanne selvhjælpsgrupper: GA (gamblers anonymous) hyppige og har eksisteret i over 40 år. Det er forsøgt at gribe ind i hjernens omsætning af signalstoffer vha. medicin, men resultaterne er tvivlsomme. Er der samtidig en anden psykisk lidelse skal den behandles uafhængig af ludomanien og det samme gælder evt. alkoholmisbrug.
